Hvorfor du bør elske mærkerne på dit tøj

Brugsanvisning medfølger

Det kan være fristende at klippe mærket af det tøj, du lige har købt, men det ville være en fejl. Tøjmærker tjener en lang række formål. De indeholder ikke kun vigtige oplysninger om tøjets størrelse og sammensætning, men forklarer også, hvordan du bedst plejer det. Og hvis du på et tidspunkt har tænkt dig at sælge et stykke tøj, vil potentielle købere gerne se mærket – både for at kontrollere tøjets ægthed og for at lære, hvordan man plejer det korrekt. Kort sagt bør du behandle dine mærker, som du ville behandle dine brugsanvisninger eller spilleregler: behold dem!

Lidt baggrundsinformation

Tøjmærker har eksisteret i hvert fald siden den industrielle revolution, da tøjfabrikkerne begyndte at masseproducere prisbilligt tøj til den voksende middelklasse. »Merchandise Marks Act«, der beskyttede britiskproduceret tøj ved at kræve, at producenterne påsatte et informativt mærke på hvert stykke tøj, blev vedtaget af det britiske parlament i 1887. Det var dog først med forbrugerbeskyttelseslovgivningen i det20. århundrede, at oplysningerne på mærkerne blev udvidet til også at omfatte vaskeanvisninger.

 Et symbolbaseret system

Selvom bomuld længe havde været det dominerende materiale i beklædning, førte fremkomsten af konfektionsmoden til en stigende mangfoldighed af materialer og farver. Desuden understregede udbredelsen af vaskemaskinen i hjemmet behovet for en standardiseret og tilgængelig tilgang til pleje af beklædning, der kunne anvendes over hele verden. Som svar herpå blev den internationale sammenslutning for mærkning af tekstilpleje (GINETEX) oprettet i 1963 og udviklede det, der er blevet et varemærkebeskyttet system af symboler for tøjpleje, der er anerkendt over hele verden.

Fordelene ved tøjmærker

I dag er tøjmærker nøglen til at forstå og pleje hvert enkelt stykke tøj, de pryder. Ud over oprindelse, sammensætning og størrelse giver de de korrekte plejeanvisninger og hjælper dermed med at undgå uoprettelige skader som følge af forkert vask eller tørring. Ved at følge anvisningerne på mærket kan du være sikker på, at dit tøj bevarer sine oprindelige egenskaber så længe som muligt. Dette vil igen forlænge dit tøjstykkes levetid og dermed reducere affaldsmængden – hvilket er en ganske imponerende liste over fordele, når man tænker på, at et gennemsnitligt tøjmærke kun er på størrelse med et almindeligt frimærke!

Hvis du vil have flere tips til, hvordan du plejer dit yndlingstøj og -sengetøj, kan du besøge vores særlige sektion for tekstiler.

Send dette til en ven